
Bagved Den Store Bagedag står en række virksomheder som alle har eet til fælles: At skabe opmærksomhed omkring bagning og de hyggelige stunder, der opstår når familien mødes for at være sammen om at trylle det dejligste bagværk frem.
Hver af virksomhederne, der er involveret i Den Store Bagedag, har ekspertise inden for en bestemt type produkter.
Tilsammen kan de tilbyde alt der skal til for at alle Danmarks familier kan begive sig ind i bagningens hyggelige og velduftende univers. Udover bageartikler til ethvert formål, har de udviklet en masse fantastiske opskrifter til enhver lejlighed og ethvert ambitionsniveau.





